I det fynske folks tjeneste

EM-sølv til fynsk pløjer

Der var både guld, sølv og bronze til de danske deltagere, da Europas bedste pløjere med enten traktor eller heste som trækkraft i weekenden mødtes på marken ved slottet Alnarp, nord for Malmø i Sverige. 

Moderne vendeplov

I pløjning med traktor foran en moderne vendeplov hentede veteranen Troels Detlefsen fra Gislev på Fyn en sølvmedalje. Bedst gik det ved Europa Mesterskabet i hestepløjning, hvor Danmark fik både guld og bronze.

Ny europamester er Niels Schelde-Petersen fra Gesten ved Vejle. Bronzevinder Lis Laumann fra Idom ved Holstebro er regerende dansk mester og har mulighed for at revanchere sig på hjemmebane den 22. oktober, når der er både Nordisk Mesterskab og DM i Holstebro. 
/ritzau/