I det fynske folks tjeneste

En ud af otte SDU-studerende bor i København

Det er hver ottende studerende på SDU's afdelinger i Odense, der har valgt Odense fra som boligby. I stedet pendler de fra Københavnsområdet for at studere.

På baggrund af oplysninger om hvor mange pendlerkort der blev solgt til studerende sidste år, fortalte vi i går, at det er hver femte SDU-studerende der bor i Københavnsområdet. Men det var ikke korrekt.

Det er kun hver ottende af de 15000 studerende der sidste år var indskrevet i Odense, der havde bopæl i København eller på Nordsjælland, viser en analyse, som Syddansk Universitet nu har lavet. Det svarer til 13%.

SU-styrelsen har oplyst, at der i 2012 blev solgt 5100 pendlerkort til studerende i Odense, som boede i Københavnsområdet. Men et pendlerkort gælder kun for mellem 30 og 120 dage - og dermed kan man ikke konkludere, at 5100 solgte pendlerkort er det samme som 5100 pendlende studerende.

Ved du noget? Så send os et tip