Enhedslisten støtter tunnel

Hunderupskolens kamp for at få en tunnel under den befærdede Sdr. Boulevard, støttes nu af Enhedslisten i Odense Byråd.

-

Hunderupskolens kamp for at få en tunnel under den befærdede Sdr. Boulevard, støttes nu af Enhedslisten i Odense Byråd.

I forbindelse med skolens flytning til det tidligere Odense Kaserne, fra den tidligere beliggenhed på den modsatte side af Sdr. Boulevard, blev skolen lovet en tunnel. Den skulle sikre elevernes skolerute over den særdeles trafikerede vej.

Demonstrerede mod beslutningen
Men børne- og ungeudvalget i Odense Kommune besluttede i maj måned at udsætte behandlingen af tunnelen til budgetforhandlingerne år 2003. Elever, lærere og forældre demonstrerede efter beslutningen, for at markere deres utilfredshed med politikerne. Nu har Enhedslistens byrådsmedlem Per Berga Rasmussen, sat tunnelen på byrådets dagsorden den 19. juni.

Penge nok i budgettet
\"Enhedslisten står totalt uforstående overfor beslutningen. Det er en kendsgerning, at der er finansiering indenfor det eksisterende budget\", siger Per Berga Rasmussen. Enhedslisten foreslår at man tager anlægsbevillingen på 8 mio. kr. fra 2002-budgettet: 5 mio. kr. fra den allerede meddelte bevilling til opførelsen af Hunderupskolen på Kasernen, samt fra en forventet mindreudgift til H.C. Andersen Skolens opførelse på 3 mio. kr.

Oversigt

    Oversigt