I det fynske folks tjeneste

Esbjerg-bomber yderst tvivlsom mod OB

OB slipper sandsynligvis for i lørdagens topkamp mod Esbjerg at skulle holde styr på Superligaens måske mest farlige angriber netop nu.

-

OB slipper sandsynligvis for at skulle holde styr på Superligaens måske mest farlige angriber netop nu i lørdagens topkamp mod Esbjerg.

Den svenske angriber Fredrik Berglund er nemlig sengeliggende med feber og er derfor yderst tvivlsom til kampen. Berlgund har haft en imponerende og opsigtsvækkende forårssæson, hvor han blandt andet scorede to mål og lagde op til tre andre scoringer i debutkampen mod Brøndby. En kamp, som esbjergenserne vandt med sensationelle 6-1.

Det fik blandt andre selveste Manchester United til at besøge det vestjyske for at se Berglund an. 

Esbjerg er i øjeblikket Superligaens duks med 51 point, mens OB har 47 point på fjerdepladsen.

Ved du noget? Så send os et tip