I det fynske folks tjeneste

Espersen til Ahrendtsen: Det er ikke DF-politik

Et forslag om afgift på fremmedsprogede reklamer, er ikke DFs politik og står for Alex Ahrendtsens egen regning, siger partiets næstformand Søren Espersen.

Næstformanden vil altså ikke medgive, at Dansk Folkeparti har planer om at beskatte reklamer, som bruger engelske ord.

- Et forslag om afgift på fremmedsprogede reklamer, er ikke DFs politik. Det har jeg her til morgen meddelt Alex Ahrendtsen, skriver Søren Espersen på twitter.

Alex Ahrendtsen sagde tidligere torsdag, at han og partiet vil indføre punktafgift for at beskytte det danske sprog.

Det vil sige at reklamer og annoncer med engelske ord og udtryk, skulle bremses ved at lade staten sætte ind med en ny punktafgift - og på den måde motivere virksomheder og reklamebureauer til fremover at bruge det danske sprog.

Men forslaget er altså ikke partiets - men kulturførerens eget. Det fastslår Søren Espersen på twitter.

Ved du noget? Så send os et tip