Færre ønsker hjælp til at få børn

Der vil blive født færre børn i Danmark. En nyindført brugerbetaling på kunstig befrugtning har således ført til et dyk i antallet af henvendelser til hospitalerne fra ufrivilligt barnløse danskere, som ønsker at få hjælp til at få barn.

Det skriver Berlingske Tidende.

Der vil blive født færre børn i Danmark. En nyindført brugerbetaling på kunstig befrugtning har således ført til et dyk i antallet af henvendelser til hospitalerne fra ufrivilligt barnløse danskere, som ønsker at få hjælp til at få barn, skriver Berlingske.

Det viser en rundringning til en række offentlige fertilitetsklinikker, som Berlingske har foretaget, efter at der ved årsskiftet blev indført et  gebyr på mellem 2.000 og 30.000 kr. om året - afhængig af hvor omfattende behandling, der er nødvendig.

- Der er en klart mindre søgning til klinikken. Der er folk, som trækker sig fra behandlingen, og der er betydeligt færre henvendelser, end vi har været vant til. Frygten for, at det her vil føre til, at der fødes færre børn, ser umiddelbart ud til at holde stik. Det er bekymrende, siger
lederen af fertilitetsklinikken ved Odense Universitetshospital,
afdelingsbiolog Karin Erb, som også er formand for Dansk
Fertilitetsselskab.

På Fyn kom der tidligere 10-12 henvendelser om dagen fra kvinder, som ønskede at komme i behandling, og ventetiden var tre til fem måneder. I dag kommer der tre til fem henvendelser, og nu kommer alle til med det samme.

Oversigt

    Oversigt