I det fynske folks tjeneste

Falskmøntnere tilbringer julen i fængsel

To midaldrende fynske mænd blev tirsdag middag varetægtsfængslet indtil 20. januar. De to er sigtet for at have fremstillet falske pengesedler med en påtrykt værdi af 350.000 kroner.

-

To midaldrende fynske mænd blev tirsdag middag varetægtsfængslet indtil 20. januar. De to er sigtet for at have fremstillet falske pengesedler med en påtrykt værdi af 350.000 kroner.

Den ene sigtede - en 41-årig mand - erkendte, at han havde lavet de falske pengesedler på sin computer. Han fortalte, at planen var at få omsat de falske sedler til rigtige penge ved at købe små ting, betale med store falske sedler og derved få rigtige kontanter tilbage.
Den sigtede forklarede også, at ideen om at lave de falske penge var opstået som en spøg, men da mændene opdagede, hvor gode kopierne blev, besluttede de at bruge af dem.

Den anden sigtede - en 51-årig mand - erkendte kun at have brugt af pengene og kærede varetægtsfængslingen.

Ved du noget? Så send os et tip