Fans kræver OB-trænere fyret

Trænersædet i OB er varmt. Et elendigt forår blev søndag krydret med 0-0 mod FC Nordsjælland. Spillerne bakker op, men de fynske fans vil se trænerfyringer.

-

Trænersædet i OB er varmt. Et elendigt forår blev søndag krydret med 0-0 mod FC Nordsjælland. Spillerne bakker op, men de fynske fans vil se trænerfyringer.

\"Hvem skal væk! Klavs og Bech\", stod der på et banner bag de medrejsende OB-fans, da den fynske fodboldstolthed søndag led endnu et knæk. Efter et forfærdeligt forår uden sejre stod der oprejsning på menuen, da spillerne løb på banen i Farum Park.

Men de måtte gå sultne i bad, for kampen endte 0-0, og det var hjemmeholdet, FC Nordsjælland, der var tættest på en sejr.

- Vi rejser skuffede hjem. Som resultat er det ikke godt nok, og kampen var meget symptomatisk for vores forårsstart. Vi manglede rytmen, og det er vel meget typisk, at den var væk i en kamp med to hold, der prøver at finde melodien, lød reaktionen fra OB-træner Troels Bech efter kampen.

Mens den fynske klub med trænerduoen Klavs Rasmussen og Troels Bech i front dumper længere og længere ned i det tætte midterfelt i Superligaen, så er FC Nordsjælland trods det ene point stadig bundhold.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt