I det fynske folks tjeneste

Ferguson regner med Lindegaard fra januar

Manager Alex Ferguson oplyser, at han regner med at have Anders Lindegaard i United-truppen fra januar.

Manager Alex Ferguson oplyser, at han regner med at have Anders Lindegaard i United-truppen fra januar.

Endnu er intet bekræftet i Anders Lindegaards formodede skifte til Manchester United. Men klubbens manager, Alex Ferguson, kommer så tæt på som muligt i et interview på klubbens hjemmeside.

- Ja, vi har gennemført handlen, tror jeg. Jeg tror, at alle forhandlinger er slut, og at han vil slutte sig til os i januar, siger Ferguson i et interview, som er bragt på klubbens egen hjemmeside allerede fredag morgen.

Han siger videre, at underskriften fra Lindegaard skal ses som en del af forberedelserne frem mod, at den nuværende førstemålmand, Edwin van der Sar, stopper karrieren, muligvis allerede til sommer.

Anders Lindegaard har været i Manchester hele fredagen, angiveligt for at gennemføre et lægetjek og forhandle de sidste detaljer på plads.

Den 26-årige målmand skifter fra den norske klub Aalesunds FK, hvor han har været en af klubbens største profiler i den indeværende sæson. I år har han gjort det så godt, at han har været udtaget til det danske landshold.