I det fynske folks tjeneste

Fest i domhuset i Middelfart

Fremover er det muligt at drikke øl, danse og feste i domhuset i Middelfart.

Middelfarts tidligere domhus er nemlig solgt til selskabslokaler, skriver Fyens Stiftstidende.

Efter at have været til salg gennem et år, sætter den nye ejer nøglen i døren 1. april. Det er den lokale Torben Scheel, der i forvejen ejer Hotel Borgmestergården i Middelfart, som har købt domhuset i Algade.

Torben Scheel har endnu ikke lagt sig helt fast på, hvad det gamle domhus skal bruges til, men han siger til Fyens Stiftstidende, at det er nærliggende at bruge bygningen til hotel og selskabslokaler.