Fire fynboer tiltalt for bombe i København

Tre mænd og en kvinde fra Fyn står tiltalt i en sag om fremstilling af en bombe, som blev sendt til en murer i København. De er desuden tiltalt for endnu en bombe.

25. september 2008 opdager en murer fra Københavns Sydhavn en
vinkasse og en buket blomster på sin dørmåtte i opgangen, han bor i.

Kassen var vedhæftet et kort med teksten: Tak for veludført arbejde.

Men han bliver mistænksom og kontakter politiet, der finder en bombe i kassen.

58 beboere i Sydhavnen blev evakueret, mens bomben blev uskadeliggjort.

Bomben var i følge politiet kraftig nok til at dræbe indenfor en radius på 20 - 25 meter og betegner den som snedig og modbydelig.

Fynboer anholdt

29. september 2008 anholdes en mand og en kvinde i Odense.

Politiet mener, en konflikt mellem parret og mureren ligger bag bomben.

9. oktober 2008 anholdes endnu en mand, der angiveligt har afleveret bombegaven hos mureren.

2. april 2009 anholdes den sidste mand i sagen. Han anholdes også på Fyn, og han er ifølge politiet den mand, der menes at have fabrikeret bomben i sit hjem i Nr. Åby.

Retssag igang

4. marts 2010 indledes retssagen mod de fire tiltalte i
Københavns Byret.

De er alle tiltalt for drabsforsøg.

To af mændene er desuden tiltalt for endnu et drabsforsøg, fordi de var i færd med at lave endnu en bombe.

Den skulle angiveligt bruges til at dræbe en person i Nr. Åby.

Der falder dom i sagen den 19. marts.

Oversigt

    Oversigt