I det fynske folks tjeneste

Fleksjob-succes i Odense Kommune

01:42

1 af 2

Selvom du ikke kan arbejde fuldtid, betyder det ikke, at du ikke kan få et job. I hvert fald ikke hvis du bor i Odense kommune. Her har de stor succes med at få personer i fleksjob.

Det ser lyst ud for fleksjobberne i Odense kommune. Kommunen har nemlig i 2015 i gennemsnit skabt 41 nye fleksjob hver måned. Hvis man sammenligner med 2014, blev der kun oprettet 24 nye fleksjob i gennemsnit hver måned.

En af de virksomheder, der har haft succes med at ansætte fleksjobbere, er busselskabet Tide Bus i Ejby. Virksomheden har 107 chauffører ansat på Fyn, heraf er 22 personer fleksjobbere.

Driftsleder Tommy Niemann fortæller, at fleksjobberne passer perfekt til de varierende køretider. For eksempel har skolebuskørslen været svær at besætte for Tommy Niemann, da disse stillinger på er på 20-25 timer om ugen.

- Selve fleksjobberne i vores virksomhed er næsten skabt til det, fordi de er fleksible. De er nomineret til nogle timer, som passer ind i vores vagtplanlægning ved at vi har én vagt, som vi deler op i to, og så bruger vi to fleksjobbere på en vagt på mellem 20 og 25 timer, uddyber Tommy Niemann.

Fleksjobber: Det var lige et job for mig

En af de nyansatte fleksjobbere er Louise Michlenborg, som aldrig havde overvejet at blive buschauffør. Men hun fik øjnene op for muligheden, da et opslag på kommunen reklamerede med jobgaranti.

- Jeg skulle til et møde oppe ved kommunen, hvor jeg så en stor plakat. Så spurgte jeg min fleksjobskonsulent, hvad det var, og så meldte jeg mig bare til. Der var jobgaranti, så måtte jeg jo prøve det, fortæller hun.

Louise Michlenborg skulle igennem et 16 ugers kursus, før hun kunne sætte sig ind i en af Tide Bus' busser og køre den første tur for skolebørnene i Ejby.

- Det har givet mig enormt meget overskud, fordi jeg har fået et job, der passer til mig. Jeg kan stadig være mor, når jeg kommer hjem for mine børn, og man bliver ikke presset, siger Louise Michlenborg.

 

 

06:48 Luk video

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip