Flere narkosager på Tinderbox: Folk har opført sig ordentligt

Kokain, gratister og ungersvende i slagsmål. Årets Tinderbox lukkede i god ro og orden.

Fredag 14, lørdag 15. Det er i overkanten, mener vagtchef Hans Jørgen Larsen, Fyns Politi.

De to tal dækker over antallet af sager med euroforiserende stoffer på Tinderbox.

Fælles for sagerne er, at der har været flest sager med kokain. Og at det har været mindre mængder til eget forbrug.

Ellers lukkede Tinderbox i god ro og orden efter en lørdag, hvor enkelte havde forsøgt at snige sig gratis ind på pladsen i Tusindårsskoven.

Og så er der registreret et enkelt slagsmål i kategorien "simpel vold", hvor et par ungersvende gav hinanden et par flade.

- Og det er nærmest ikke værd at nævne, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen til TV 2/FYN.

Han er lidt bekymret over mængden af narko-relaterede sager, men synes til gengæld, at gæsterne generelt har opført sig ordentligt på denne tredje udgave af Tinderbox.

Oversigt

    Oversigt