Flere skilte på Storebæltsbroen

18 nye lysskilte med tekst skal fremover fortælle bilisterne  om særlige trafikale forhold når de kører over Storebæltsbroen. Skiltene skal øge sikkerheden på broen.  

-

18 nye store lysskilte med  tekst skal fremover fortælle bilisterne  om særlige trafikale forhold, når de kører over Storebæltsbroen. Skiltene sættes op med med præcis to kilometers afstand for at øge sikkerheden på broen.  

- Politiet siger, at bilisters hukommelse er to kilometer lang. Derfor har vi valgt den afstand, siger afdelingschef John Jensen, Storebæltsforbindelsen.

I forvejen er broen en af de veje, hvor der sker færrest ulykker. Alligevel gøres der nu mere for sikkerheden. 
Fremover får bilister på Storebæltsbroen hele vejen over besked om, hvad der venter dem forude. Lysskilte med grafik og tekst vil f.eks. orientere om ulykker, udrykningskøretøjer, nedsat sigtbarhed eller kraftig sidevind.

Storebæltsforbindelsen sætter ni skilte op i hver retning på broen.  Og man frygter ikke at det vil fjerne bilisternes opmærksomhed fra kørslen.

- Skiltene kan vise mange ting; men de skal kun bruges til at oplyse om trafik. Ikke forvirrende reklamer eller tilbud på billetter, siger John Jensen. Han tilføjer, at skiltene forhåbentlig slet ikke skal vise noget det meste af tiden, da det er tegn på, at der ingen problemer er.

 

Oversigt

    Oversigt