I det fynske folks tjeneste

Flot placering til Søren Kragh Andersen

Cykeltalentet, Søren Kragh Andersen, fra Middelfart kørte sig fredag til en fjerdeplads i 6. etape af Tour of California.

Fjerdepladsen i enkeltstarten, fredag, betød, at Søren Kragh Andersen blev udnævnt til "Rider of the Day" af cykelmagasinet, Cyclingnews.com.

- Andersen startede i midterfeltet, men leverede sit livs løb og blev nummer fire, skriver Cyclingnews.com.

Trods det er Søren Kragh Andersen ikke helt tilfreds, skriver Cykelmagasinet:

- Jeg er så tæt på en top 3-placering, og så ærgrer det mig da lidt, at jeg ikke får den. Jeg er stadigvæk sulten efter mere, siger han.

Han er dog også stolt over fjerdepladsen:

- Jeg havde håbet på en top ti-placering, så jeg er selvfølgelig glad. Det er både en følelse af glæde og skuffelse, jeg sidder med lige nu, siger han til Cykelmagasinet.

Resultatet viser en opadgående formkurve hos den 21-årige middelfarter, som efter Tour of California kan se frem til det hollandske etapeløb, ZLM Tour, og dernæst DM i Vordingborg.

Se video fra enkeltstarten herunder:

 

 

Ved du noget? Så send os et tip