Fodboldhysteri: Guido er klar

I aften tørner Spanien og Italien sammen i EM-finalen. Og hjemme hos familien Bellacci i Odense skal alt flyttes i en radius af flere kilometer - for papa Guido er tændt.

I et rødt hus på Volderslevvej i Odense blafrer det italienske flag i vinduet. Det har det gjort siden EM begyndte. Og der bliver det hængende til det hele er slut i aften.

- Fodbold betyder simpelthen alt, lyder det fra Guido Bellacci.

Og det mærker resten af familien tydeligt.

- Han er hys og sveder, og alt skal flyttes inden for en radius af flere kilometer, fortæller Jonna Bellacci, der er gift med Guido.

Og hvis man skal tro Guido, så vinder Italien 2-1.

- Og så siger vi FORZA ITALIA, griner Guido.

Oversigt

    Oversigt