I det fynske folks tjeneste

Forældre i Odense ruster sig til kamp

Odense ForældreOrganisation vil indsamle eksempler på, at skoler og børnepasning allerede har problemer med at få hverdagen til at fungere. Det sker som led i at bekæmpe nye besparelser på området.

Odense ForældreOrganisation reagerer på, at Odense Kommune torsdag bebudede besparelser på 178 millioner kroner på børn- og ungeområdet.

Det betyder, at op imod 260 stillinger kommer i farezonen, heraf 125 i daginstitutioner og dagpleje.

- Vi møder allerede i dag mange eksempler på, at hverdagen i institutionerne ikke hænger sammen, siger formanden for Odense ForældreOrganisation, Louise Marie Friis.

Foreningen vil gå aktivt ind i debatten. Til det brug beder de forældre om at komme med eksempler på problemer.

Samtidig opfordrer foreningen forældrene til at deltage i en forældre/barn-markering, når Odense Byråd førstebehandler budgettet den 18. september.

Ved du noget? Så send os et tip