I det fynske folks tjeneste

Forfattertræf i Odense

Tre forfattere, der er nomineret til at modtage Danmarks største litteraturpris, deltager i arrangement i Odense. Publikum får lejlighed til at møde Carsten Jensen, Pia Tafdrup og Jens Smærup Sørensen.

De tre forfattere er nomineret til at modtage Danske Banks Litteraturpris.

Carsten Jensen for "Vi, de druknede", Pia Tafdrup for "Tarkovskijs heste" og Jens Smærup Sørensen for "Mærkedage".

De vil fortælle om deres forfatterskab og læse op af deres bøger ved et arrangement mandag aften d. 5. november i Fyens Stiftstidendes MedieLab på banegårdspladsen.

Arrangementet er opvarmning til årets bogmesse i København d. 18. november, hvor prisen uddeles.

Læs mere om forfattertræffet