To forhør i drabs- og voldssag

To af de fem mænd, der blev anholdt tirsdag formiddag, bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag eftermiddag sigtet for vold, begået 8. marts 2012. To drabssigtede fremstilles onsdag.

De to, der fremstilles i grundlovsforhør tirsdag sigtes for at have deltaget i et overfald på en 21-årig mand ved Dueslaget på hjørnet af Åsumvej og Åstien i Odense d. 8. marts 2012.

Seks eller syv mænd deltog i overfaldet, hvor de blandt andet slog offeret med køller.

De to mænd, som også er sigtet for drabet på Henrik Petersen på værtshuset Havhesten i Ny Vestergade i Odense 10. marts 2010, bliver fremstillet onsdag.

En af dem, en 35-årig mand, sigtes desuden for at have skudt med pistol efter to mænd i en bil på Vollsmose Allé d. 4. maj 2010.

Den femte anholdte er sigtet for besiddelse af narko og er løsladt.

De fem blev anholdt i en storstilet politiaktion tirsdag formiddag i Bøgeparken i Vollsmose

Ved begge grundlovsforhør vil anklageren begære lukkede døre.

Skød den forkerte

Politiet har tidligere haft den teori, at drabet på Henrik Petersen på Havhesten i 2010 var en fejl.

Gerningsmændene troede de skød en rocker, som Henrik Petersen havde en vis lighed med, som et af flere sammenstød mellem rockere og indvandrerbander.

Oversigt

    Oversigt