I det fynske folks tjeneste

Formentligt selvmord bag dødsfald på hotel

Først mandag eftermiddag ved politiet med sikkerhed, hvordan kvinde døde. Men det tyder på et selvmord.

Drabsafdelingen og kriminalteknikerne måtte mandag morgen rykke ud til Hotel Ansgar i Odense, efter at der var fundet en død kvinde på stedet.

Fra starten var det et åbent spørgsmål, om kvinden var blevet myrdet, eller om hun selv havde påført sig sine skader.

Men nu tyder det på, at der er tale om et selvmord.

- Som det ser ud, er der noget, der tyder på, at kan være et selvmord, fordi der er fundet selvpåførte skader på kvinden, siger Jack Liedecke fra drabsafdelingen i Fyns Politi til tv2fyn.dk.

Først når der ud på eftermiddagen har været obduktion af den afdøde, kan politiet dog sige det med sikkerhed.

Ved du noget? Så send os et tip