Frisørtyv fanget på toilettet

Et indbrud i firsørsalonen New Art i Skt Jørgens Gade i Odense blev en kort fornøjelse. Tyven blev opdaget af naboer og taget på fersk gerning.

Hverken penge eller dyre hårprodukter blev det til for tyven, der forsøgte sig med et indbrud hos New Art.

- Naboer så fra baggården tyve kravle ind i frisørsalonen, og de ringede til os. Da vi kom, kunne vi tage ham på fersk gerning, selvom han forsøgte at gemme sig på toilettet, siger Fyns Politis vagtchef Lars Fredensborg.

Den 33-årige tyv blev taget lidt over fire torsdag morgen, og han risikerer også at skulle for en dommer i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt