Fruensgaard skal betale dagbøder

Psykiater Kjeld Fruensgaard fra Odense blev fredag i højesteret dømt til at betale bøder på 500 kr. dagligt, indtil han indvilliger i at fortælle om påstået politivold. Fruensgaard har i over et år nægtet at udlevere navnene på klienter, som skulle have berettet om grov politivold.

-

Psykiater Kjeld Fruensgaard fra Odense blev fredag i højesteret dømt til at betale bøder på 500 kr. dagligt, indtil han indvilliger i at fortælle om påstået politivold. Fruensgaard har i over et år nægtet at udlevere navnene på klienter, som skulle have berettet om grov politivold.


Sagen om Kjeld Fruensgaard startede i juni 2000, hvor han i et læserbrev i Fyens Stiftstidende påstod, at flere af hans klienter havde berettet om vold i kælderen under Odense Politigård. Hans klienter skulle blandt andet være blevet gennembanket med våde håndklæder.


Forvaring i 11. dage
Men Kjeld Fruensgaard har hårdnakket nægtet at udlevere navnene på sine klienter under henvisning til hans tavshedspligt.


8. juni i år blev han anbragt i forvaring i 11 dage i et forsøg på at få ham til at tale. Men Fruensgaard forblev tavs, og fik lov at få prøvet sin sag for Højesteret.


Bøder bedre end forvaring
Fredag afgjorde Højesteret så i en kendelse - endnu en gang - at Kjeld Fruensgaard skal oplyse navnene på de klienter, der skulle have været udsat for politivold.


I følge Højesteret er psykiaterens forklaring  den
eneste mulighed for at få efterforsket de alvorlige anklager. Dommerne i Højesteret afstår fra at sætte Fruensgaard i forvaring endnu engang fordi sagen vedrører \"noget, der er foregået for op til seks år siden. Og det kan heller ikke udelukkes, at \"oplysningerne vedrører nogle patienters dramatisering af visse - ubekræftede - rygter\".


Indtil Fruensgaard snakker, skal han betale en daglig bøde på 500 kr. Det kan blive til 15.000 kr om måneder.

Oversigt

    Oversigt