I det fynske folks tjeneste

Frygt for olielager ud for Fyns Hoved

02:35
01:24

1 af 4

Transportministeriet vurderer lige nu, om en stor oliegigant må forankre et tankskib med plads til 150.000 kubikmeter olie som flydende lager tæt på Fyns Hoved.

Her skal olien omlastes til andre skibe.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ansøgningen kommer fra et dansk shippingfirma på vegne af et multinationalt olieselskab. Det er den første af sin art i Danmark og dermed principiel.

I Transportministeriet bekræfter man, at ansøgningen behandles. Derudover vil ingen udtale sig hverken faktuelt eller politisk. Men høringssvar fra relevante myndigheder, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i, viser, at modstanden mod olielageret er stor.

Blandt andre Søfartsstyrelsen har i to høringssvar advaret kraftigt mod placeringen af olielaget.

- Der sejler rigtig mange skibe i det område og risikoen for kollision er i vores øjne for stor. Men det er ikke os, der skal lave en risikovurdering, forklarer Michael Skov, kontorchef i Søfartstyrelsen.

Flere kilder med kendskab til skibstrafik vurderer over for avisen, at det ikke er spørgsmålet, om der sker en ulykke, men hvornår der sker en ulykke.

Frygt for katastrofe

Ifølge marinebiolog, Erik Kristensen, Syddansk Universitet, vil en ulykke være katastrofal så tæt på kysten.

- Min bekymring er groft sagt, at en fuld russer sejler ind i sådan et lager, så hundredetusinde ton olie flyder ud, ovenpå vandet. Olien rammer kysten få minutter efter et hul, hvilket betyder, at den ikke når at blive nedbrudt eller fordampe, påpeger han.

Først i efteråret 2010 fik de danske myndigheder bekræftet, at de internationale olieskadeerstatningsfonde vil dække oprydningen efter udslip fra et skib, der fungerer som olielager. Af afgørelsen fremgår det også, at garantien bortfalder, hvis skibet ligger forankret ud over 12 måneder.

Her skal olieskibet forankres

Vis Olielager ved Fyns Hoved på et større kort


Vis Olielager ved Fyns Hoved på et større kort

 

Ved du noget? Så send os et tip