I det fynske folks tjeneste

Fyn scorer kassen på events

EM i Goalball i Assens og to store events i Odense fylder fynske hoteller

Denmark Open i badminton, JBK Horseshow, Europa League kamp og EM i goalball i Assens har fyldt Odenses hoteller og klinger formentlig godt i kassen hos de handlende.

Samlet set anslår Sport Event Fyn, at Denmark Open og JBK Horseshow i Odense trækker omkring 1500 deltagere og 35.000 tilskuere i løbet af ugen.

Denmark Open har 400 deltagere og Sport Event Fyn mener, det arrangement alene genererer en værditilvækst på 2,3 millioner kroner.

JBK Horseshow i Arena Fyn har omkring 1000 deltagere, hvoraf mange bliver i Odense hele ugen.

Hertil kommer et endnu større antal hesteejere.

- Vi er begyndt at sende folk på hotel i Nyborg, fordi der ikke er ledige værelser i Odense, siger direktør i Sport Event Fyn, Erik Juhl Mogensen.

Også Assens fuldt booket

Også Assens melder om fyldte hoteller på grund af Goalball EM for handicappede, ligesom byen får stor opmærksomhed fra den internationale handicapidrætsverden.

Ved du noget? Så send os et tip