I det fynske folks tjeneste

Fynbo død efter dyk på Bali

En 43-årig fynbo og erfaren dykker er død efter dykkertur på Bali.

En 43-årig fynbo er død efter en dykkerulykke på ferieøen Bali.

Torsdag omkom en 43-årig forretningmand fra Fyn under en dykkertur på Bali. Det skriver ekstrabladet.dk, der har oplysningen fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

- De pårørende er underrettet, men jeg kan ikke komme med yderligere oplysninger, lyder kommentaren fra Udenrigsministeriets Borgerservice til ekstrabladet.dk.

Ifølge et lokalt medie er der tale om en dansk forretningsmand på 43, der er druknet under en dykning med to venner.

En time efter, de var hoppet i vandet i Crystal Bay i Nusa Penida,var han stadig ikke kommet op.

Vennerne fandt ham livløs på havbunden. Da han blev hevet op i båden trak han ikke længere vejret. Han døde på vej til hospitalet.

Vidner siger til ekstrabladet.dk, at manden var en erfaren dykker. Politiet kan endnu ikke fastslå årsagen til hans død.

Ved du noget? Så send os et tip