I det fynske folks tjeneste

Fynsk bussag fører til fælles billetregler

Efter at blandt andet en fynsk buschauffør afviste en helt tilsløret muslimsk kvindelig passager, har landets busselskaber indført ens regler på området.

Landets buschauffører har fået fælles regler for billettering af personer med tildækket ansigt.

Passagerer med tildækket ansigt kan ikke længere køre i bus på
månedskort med billede, men må købe billet eller rabatkort.

Det er landets trafikselskaber nu blevet enige om, oplyser busselskabet Arriva til Nyhedsbrevet 3F.

Hos Arriva har tvivl om reglerne givet mange opkald fra chauffører.

Ikke mindst da sager om afviste passagerer på Fyn og i Århus fyldte i medierne i marts og april.

- Chaufførerne er glade for, at der nu er ens regler. Det er vigtigt. Ikke mindst når det gælder busser, der kører mellem to eller flere regioner, siger Jan Wildau, kommunikationsdirektør i Arriva, til Nyhedsbrevet 3F.