I det fynske folks tjeneste

Fynsk garveri på opkøb i Sverige

Det fynske garveri Scan-Hide i Vester Skerninge køber svenske garverivirksomhed.

Scan-Hide har købt virksomheden Kontrolhudar International i Varberg for at få adgang til en større mængde huder og for at komme ind på flere markeder.

- Efter overtagelsen bliver Scan-Hide en af Europas største forædlere af huder, og det er et godt udgangspunkt for at skabe en forretnings-mæssigt fornuftig virksomhed i et meget konkurrencepræget marked, siger Lorenz Hansen, der er formand for Scan-Hide, til Ritzau. 

Kontrolhudar International begyndte i 1947 og har i dag 26 ansatte.
Stort set hele produktionen eksporteres. Scan-Hide er en nyere virksomhed fra 1991, hvor den blev oprettet af en række slagterier.

Danish Crown ejer 70 procent af aktierne i Scan-Hide. Virksomheden beskæftiger 90 ansatte med forarbejdning og salg af huder til eksport.