Fynsk gymnasium scorer topkarakter

Eleverne på Fyns Naturvidenskabelige Gymnasium er vilde med både underviserne og undervisningen. 

En undersøgelse viser, at eleverne på det fynske gymnasium er de mest tilfredse blandt 22 andre erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre.

Eleverne er ikke kun mest tilfredse med gymnasiet som helhed, men også når det gælder deres undervisere og den undervisning de modtager.

- Naturligvis er vi da meget stolte af den fantastisk positive bedømmelse eleverne har givet os. Og det var en rigtig god julegave til gymnasiets ledelse og undervisere, som hver dag arbejder tæt sammen om at give eleverne nogle trygge rammer, hvor de kan udvikle sig fra teenager til ung studerende, siger Hans Skjerning, direktør for Dalum UddannelsesCenter, som gymnasiet hører under.

Kæmper for at være bedst

Gymnasiet har deltaget i undersøgelsen de sidste tre år, og gymnasiet sætter i ære i at holde sig på toppen.
 
- Det er en stor inspirationskilde og motivation for os, at vi kan måle vores indsats og sammenligne resultaterne med andre skolers resultater. Netop ved at bruge hinandens erfaringer kan vi alle sammen udvikle os i en positiv retning, siger Hans Skjerning.

Oversigt

    Oversigt