I det fynske folks tjeneste

Fynsk julehit: Kristtjørn til katolikker

Et gartneri i Langeskov har stor succes med en lukrativ nicheproduktion til det sydeuropæiske marked. Gartneriet forventer i år at afsætte omkring en million kristtjørne til katolikker op til jul.

-

For katolikker betyder kristtjørnen kærlighed

Et gartneri i Langeskov har stor succes med en lukrativ nicheproduktion til det sydeuropæiske marked. Gartneriet forventer i år at afsætte omkring en million kristtjørne til katolikker op til jul.

Produktionen af kristtjørne til Sydeuropa er vokset støt de sidste tre år, og i år forventer Gartneriet Torben Uffe Henriksen, at eksporten vil boome.

 \"Vi sælger fortrinsvis til Spanien, Italien og Frankrig, men vi prøver også at få gang i hjemmemarkedet\", siger Torben Uffe Henriksen.

Hellig plante
Sammen med en samarbejdspartner på Tåsinge forventer gartneriet i Langeskov at sælge omkring én million planter - heraf bliver næsten 95 afsat i Sydeuropa.


I Langeskov producerer de næsten 300.000 planter i år

\"For katolikkerne er kristtjørn nærmest en hellig plante. Jesus havde en krans af kristtjørn om hovedet, da han blev korsfæstet, og i dag symboliserer planten kærlighed, og det passer fint til julen\", siger Torben Uffe Henriksen.

Fredet plante
Derudover er plantet meget svær at dyrke og i Spanien er planten i naturen fredet.

Men i Langeskov har de dog ingen besvær med at dyrke den lille kristtjørn, hvor produktionen i år når op i nærheden af 300.000 planter. Hver eneste plante bliver forsynet med små bær for at få dem til at passe til julens farver.

Ved du noget? Så send os et tip