Fynsk op- og nedrykningsdrama

Der er både op- og nedrykning på spil, når FC Fyn og Næsby lørdag spiller deres sidste kampe i 2. division. FC Fyn kan dog ikke selv bestemme deres skæbne.

FC Fyn møder på udebane Vanløse og kravet er en sejr, hvis klubben skal gøre sig håb om oprykning til 1. division.

Men en sejr er ikke nødvendighvis nok, da Brabrand kan sikre sig oprykning for næsen af fynboerne med en sejr over bundholdet AB 70 på hjemmebane.

Omvendt har AB 70 overlevelse i 2. division at spille for, så måske indtræffer miraklet for FC Fyn.

Næsby kæmper for overlevelse

Men hvis AB 70 besejrer Brabrand kan det tilgengæld vise at være skidt for Næsby, der i den modsatte ende af tabellen kæmper for overlevelse i divisionen.

Næsby møder lørdag FC Hjørring som ligeledes kæmper for at undgå nedrykning. Næsby overlever i 2. division, hvis de vinder, men kan altså også undgå nedrykning, hvis AB 70  eller Varde taber. Alle kampe begynder klokken 15.

Oversigt

    Oversigt