Det var ikke vikingerne, der fik ideen om at rykke sammen i landsbyer. Den idé havde deres forfædre snuppet allerede i 600-tallet.
- Vi har hidtil troet, at permanente landsbyer opstod omkring år 1000. Altså i slutningen af vikingetiden, hvor der var en samlet statsmagt. Men kulstof 14-analyser viser, at det ikke er rigtigt, afslører Jesper Hansen, der er overinspektør for arkæologi ved Odense Bys Museer.
Der er vægt bag hans ord. For i forbindelse med en phd.-afhandling, som han forsvarede i januar 2016, undersøgte han i årene 2013-2015 samtlige arkæologiske undersøgelser af huse og gårde på Fyn og øer fra år 200 til 1200. Og noget fik ham til at løfte øjenbrynene.
- Tidligere flyttede fynboerne landsbyerne fra sted til sted. Det viser de stolpehuller, som er efterladt efter husene. Men via forkullede korn, der var faldet ned i stolpehullerne, kunne jeg se, at gårdene begyndte at blive liggende på det samme sted fra omkring år 600. Det betyder altså, at landsbyerne på Fyn er 400 år ældre, end vi hidtil har gået ud fra, siger Jesper Hansen.
Hvad kan man så bruge den oplysning til? Hvem kan overhovedet være interesseret i at vide, at de bønder der i 600-tallet var ved at udvikle sig til vikinger fik smag for at bo sammen?
- Dette peger på, at der allerede på det tidspunkt var en form for statsmagt. Der har været nogle magthavere, der havde interesse i at folk blev boende på faste steder, så der kunne oprettes en form for afgiftssystem. Og afgifter til blandt andet militær er, hvad der kræves for at opbygge et effektivt rige.
Jesper Hansens forskning vil fremover blive brugt af andre forskere til at undersøge, hvornår Danmark blev en statsmagt. I historiebøgerne er Danmarks fødsel som nation sat til år 1000. Hvilket kan blive rettet til år 600, hvis andre forskere er enige med Jesper Hansen.
SE MERE