I det fynske folks tjeneste

Lokalsamfund støtter fynske rappere gennem sms'er og kager

02:14

1 af 2

Flere virksomheder i Kerteminde bakker op om deres lokale rap-helte Holmen Hustlers. En slags lokal 'crowdfunding', som blandt andet indebærer bagværk.

Kerteminde er ikke ligefrem et musikalsk centrum i Danmark. Men den lokale rapgruppe Holmen Hustlers har alligevel valgt at lave deres musik fra hjemstavnen. Og de får masser af opbakning fra de lokale erhvervsdrivende i byen.

- Vi har frihed til det kunstneriske. Vi kan sige ja til mindre koncerter og events, hvor vi så ikke nødvendigvis behøver et honorar, fordi vi ved, vi ikke skal spekulere på benzin og andre praktiske ting, siger gruppens manager Martin Palmar.

Vi har frihed til det kunstneriske. Vi kan sige ja til mindre koncerter og events, hvor vi så ikke nødvendigvis behøver et honorar

Martin Palmar, Manager

Lokalpatriotisme

Gruppen baserer deres forretning på private donationer af forskellig slags.

Det er blandt andet muligt at støtte gruppen via SMS, og så får man en koncertbillet og en fadøl til gengæld.

Holmen Hustlers lægger ikke skjul på, at de er en rapgruppe fra Udkantsdanmark. Og det er da også det, deres tekster primært handler om. Martin Palmar mener, at det netop er derfor, de lokale bakker op.

- Folk er stolte af at bo her. Alle kender alle, og jeg tror, mange af de lokale gerne vil have deres by på 'kulturlandkortet', siger Martin Palmar.

'Naturalie-crowdfunding'

Men det er altså ikke kun penge, folk donerer til projektet. Den lokale bager i Kerteminde bidrager for eksempel med kager og sandwich.

- Penge gør ikke folk lykkelige. Men en af grundpillerne for lykke er, at du ikke er sulten, siger Henrik Bendtsen, ejer af Langegades Bageri.

Holmen Hustlers udkommer med deres andet album til foråret.

Ved du noget? Så send os et tip