Gå på opdagelse i Brænde Ådal

Middelfart Kommune udvider paletten af naturoplevelser i området omring Brænde Ådal med udgivelsen af en ny folder over området.

Stisystemet i Brænde Ådal er udbygget så besøgende får mulighed for at få naturoplevelser fyldt med historie.

En udvidelse af stisystemet betyder også, at Håre Mose nu også er åbent for offentligheden.

I den anledning udgiver Middelfart Kommune i samarbejde med Assens Kommune og Skov- og Naturstyrelsen en ny folder med historie og kort over ture i området.

Skabt af smeltevand fra istiden

Området, der er skabt af smeltevand fra istiden, er rigt på både natur og kulturhistoriske oplevelser.

Nu er der i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt i Håre Mose, etableret 1,3 km stisystem igennem mosen, der fremover er åben for offentligheden.

- Brænde Ådal er et meget spændende område at færdes i, og med projektet i Håre Mose, får borgere såvel som turister, der besøger kommunen, en natur og kulturoplevelse af høj kvalitet" siger udvalgs-formand for miljø og energiudvalget, Johannes Lundsfryd Jensen.

Oversigt

    Oversigt