Galdesten driller Nicki P.

Galdesten ligner lige nu Nicki Pedersens værste trussel i kampen for at genvinde VM-titlen i speedway.

Den fynske verdensmester var torsdag til en skanning for at få klarlagt de mavesmerter, der har plaget ham.
- Det er en hel lille sæk med en 15 til 18 galdesten i en klump, siger Nicki Pedersen.

I samråd med sin læge skal han bestemme sig for, om det er bedst at blive opereret nu eller vente til sæsonen er overstået i oktober.

- Nu skal vi finde ud, om jeg tør trække den resten af sæsonen uden at blive opereret. I værste fald kan jeg miste et Grand Prix på grund af et krampeanfald. Hvis jeg bliver opereret, burde jeg være klar igen efter en uge, hvis det ikke går betændelse i. Så jeg skal tale med min læge om, hvorvidt jeg skal blive opereret nu eller vente, siger Nicki Pedersen.

Den regerende verdensmester fører VM-serien med 15 point foran
australieren Jason Crump. Der er kørt seks af sæsonens 11 løb.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt