I det fynske folks tjeneste

Gøgen er kommet til Fyn

Det var her tæt på Nørre Søby Skole, at Erik Skov hørte gøgen i dag. Det var for ham første gang i år.

Erik Jensen fra Nørre Søby hørte i dag gøgen for første gang. Så nu er det i følge et gammelt ordsprog blevet sommer.

Erik Jensen hørte gøgen ved Nørre Søby skole for første gang i år.

- Så stiller man sig lige op og tænker: "Hov nu er det sommer." Så tænker man sig lige om i et par sekunder, kan det nu passe, og så bare videre med dagen, siger Erik Jensen fra Nørre Søby.

Det var nu ikke den første gøg på Fyn.

Det første gøg som Dansk Ornitolog Forening har kendskab til blev set på Fyns Hoved d. 1. maj.

- Det kan sagtens være den første. Fyns Hoved er et typsik træksted, og ofte det første sted de kommer på Fyn, siger Henrik Kalckar Hansen, Formand, Dansk Ornitolog Forening på Fyn.

Kommer til tiden på trods af koldt forår

Selvom foråret har været koldt, kommer langdistancetrækkerne på samme tid hvert år.

-De startede deres rejse for tre måneder siden i Sydafrika, så de aner intet om, hvordan vejret er i Danmark, når de kommer, siger Henrik Kalckar Hansen.

Fuglene flyver, når dagslængden når under et hvis antal timer. Når solen ikke er lang tid nok på himlen, udløses der hormoner hos fulgene, som får dem til at trække.

Ruten nordpå har fuglene automatisk indkodet fra fødslen.

Ved du noget? Så send os et tip