I det fynske folks tjeneste

Grundstødt skib: Politi skal ombord og forhøre

Foto: TV 2 News

Fyns Politi skal tirsdag ombord på containerskibet Victoria, der stødte på grund nord for Fyns hoved 10. februar.

Det er første gang Fyns Politi kommer ombord på det portugisiske containerskib. Og det er for at få en snak med besætningen, om, hvad der skete, da det stødte på grund fredag i sidste uge. 

- Vi vil gerne møde besætningen og kontrollere førebeviser. Vi vil også gerne se, at besætningen kan legitimere sig, fortæller Kim Munksgaard, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi. 

Politiet vil også gerne afhøre mandskabet, hvis det er muligt, men det kræver, at den syv mands store besætning vil udtale sig til politiet.

Når besøget på skibet er overstået skal Fyns Politi vurdere, om Søloven er overskredet og altså tage stilling til, om der skal ske mere. 

Læs også Olieudslip: Nu starter oprydningsarbejdet

Venter på bjærgningsplan
Siden fredag 10. februar har det 179 meter lange og 28 meter brede containerskib, Victoria, ligget på grund nordøst for Fyns Hoved. Ved grundstødningen fik skibet en 50 meter lang flænge i olietanken.

Blandt andet den flænge har betydning for, hvor længe Victoria skal blive liggende.

- Vi venter på rederiets bjærgningsplan, hvor vi forhåbentlig får svar på hvor længe skibet skal blive liggende, og om det skal nødrepareres på stedet eller kan slæbes i dok uden at skade mere, forklarer Søren Bjørndal fra Værnsfælles Forsvarskommando.

Containerskibet var blevet advaret af de danske myndigheder, om at det befandt sig på en farlig kurs. Det valgte kaptajnen at overhøre, hvorefter det sejlede på grund. 

Det forventes ikke, at kaptajnen skulle være påvirket af alkohol, da skibet stødte på grund. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.