I det fynske folks tjeneste

Håndboldklubber i samarbejde

-

-

Fyns to førende herrehåndboldklubber har planer om at etablere et samarbejde.


Klubberne GOG og Otterup HK vil på mandag offentliggøre deres planer om fremover at arbejde tæt sammen. På et pressemøde mandag aften afsløres detaljerne i en samarbejdsaftale mellem de to klubber.


I følge en kortfattet pressemeddelelse vil samarbejdet få betydning både sportsligt, forretningsmæssigt og ledelsesmæssigt. Men GOG og Otterup vil ikke offentliggøre yderligere enkeltheder i aftalen før mandag.  


De to klubber, Otterup og GOG, som nu vil samarbejde, mødes i øvrigt på banen i Otteruphallen den 22. december. De skal spille om en plads i pokalfinalen.