Handicappede får arbejde

Flere handicappede kommer i job. Det viser tal fra landsforeningen for udviklingshæmmede

Det vellykkede projekt hedder KLAP og har været en succes siden det blev indført tilbage i 2009.

KLAP står for Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning.

Ideen er, at blandt andre udviklingshæmmede, autister og psykisk handicappede bliver matchet med virksomheder - og sammen finder parterne så en job-funktion, der passer til den handicappede - samtidig med at virksomheden får en værdifuld medarbejder.

Indtil videre har 200 fynboer fået job via KLAP - Det viser tal fra landsforeningen for udviklingshæmmede

Fælles for dem alle er, at de tidligere er blevet tildelt en førtids-pension - men nu er de altså blevet en aktiv del af arbejdsmarkedet.

Igennem projektet KLAP har landsforeningen for udviklingshæmmede, LEV, fået flere end 1000 psykisk handicappede ansat i et skånejob.

Projektet matcher virksomheder som for eksempel Matas og McDonalds med de handicappede, som så kan få et job, hvor de arbejder på lige fod med de øvrige ansatte.

Alene i år er 122 handicappede i Region Syddanmark blevet ansat igennem projektet.

LEV holdt tirsdag en konference i Odense, hvor flere af de handicappede fortalte om deres oplevelser på arbejdspladserne.

Og det er ikke kun de ansatte der er glade - det er arbejdsgiverne også.

For eksempel på Færgen på Langeland, hvor terminalchef Kaj Quist kalder det en win-win situation at ansætte handicappede - og ikke kun fordi de føser opgaver, der ellers ikke blev løst.

Oversigt

    Oversigt