I det fynske folks tjeneste

HCA Fonden vildledte minister

HCA Fonden har givet urigtige oplysninger til Kulturministeren. I maj oplyste betyrelsen, at der var indtægter på omkring 1,5 millioner kroner fra salget af tv-optagelser fra showet i Parken. Nu viser det sig, at indtægterne var under det halve.

29 lande har indkøbt tv-showet fra Parken, men det har ikke givet lige så store indtægter som forventet.

I følge Jyllands-Posten har salgtet af tv-showet kun indbragt 600.000 kroner.

Uacceptabelt

- Det er ikke acceptabelt, at vi i en officiel redegørelse, som vi har bedt om, får en oplysning om, at indtægterne fra tv-siden af showet er langt større end de reelt er, siger formanden for Folketingets kulturudvalg, Kim Andersen (V) til Jyllands-Posten fredag.

Sekretariatschef i HCA Fonden, Mette Sigaard forklarer, at de 1,5 millioner kroner skulle opfattes som et skøn over de forventede indtægter og ikke et forsøg på at pynte på regnskabet.