I det fynske folks tjeneste

Her er Fyns største YouTube-stjerner

02:36

Vores reporter Mikkel Skov Svendsen (til venstre) besøger i dag den unge, fynske YouTuber Rasmus Brohave.

1 af 2

Såkaldte YouTubere er blevet et nyt fænomen, og de største danske af slagsen har op mod 160.000 abonnenter, skriver Politiken i dag.

Mens mor og far tænder for Vild med Dans eller Barnaby, er det YouTube, de fleste børn og unge foretrækker. Her følger de såkaldte YouTubere, som lægger videoer ud fra deres hverdag, svarer på spørgsmål eller tester forskellige produkter.

Også på Fyn er der flere af slagsen. Her er de fem største:

Kristian Aagaard Kulmbach (stupidaagaards), 19 år, 108.268 abonnenter

- Jeg har tidligere været i gang med at uddanne mig til pædagogisk assistent, men efter halvandet år tog jeg orlov for at forfølge min drøm om at leve af at lave YouTube-videoer. Jeg tror, at mine følgere ser mine videoer, fordi de ser mig som et forbillede. Jeg kunne lige så godt være en onlinebror, man kunne have.

Se Kristians kanal her

Rasmus Brohave, 17 år, 94.953 abonnenter

- Jeg laver videoer, fordi jeg elsker at underholde folk, og jeg elsker den feedback, man får tilbage fra sine trofaste seere. Igennem hele mit teenageliv har YouTube været i hovedet på mig, og det har på en måde været med til at forme mig som person.

 

Se Rasmus' kanal her

Lasse Plambeck Vestergaard, 20 år, 53.462 abonnenter

- Jeg er YouTuber, fordi jeg godt kan lide at underholde mennesker, og fordi jeg altid har haft en interesse for medier og medieproduktion. Af samme grund studerer jeg nu medievidenskab på Syddansk Universitet ved siden af at lave videoer YouTube.

Se Lasses kanal her

Johanne Kohlmetz, 19 år, 45.943 abonnenter

- Lige nu arbejder jeg fuldtids med min blog johannekohlmetz.dk og min YouTube-kanal. Jeg startede med at lave videoer for min egen skyld, og derfor tror jeg, at de appellerer til andre piger som mig. Jeg prøver selvfølgelig at være lidt ekstra sjov, når kameraet ruller, men mest af alt opfører jeg mig bare naturligt.

Se Johannes kanal her

Du kan se meget mere om Rasmus Brohave på TV 2/Fyn i aften kl. 19.30.

Ved du noget? Så send os et tip