Man siger at arvinger vedstår arv og gæld, og det skal det nye byråd i Kerteminde også. Flere af de store sager i Kerteminde er nemlig ikke løst i den indeværende periode. De er lagt på køl, så de ligger klar til at blive løst af det nye byråd.
Der er tre dominerende sager, som i særlig høj grad har præget den kommunale dagsorden i Kerteminde i den seneste valgperiode,
Rådhus eller ej
Et af de helt dominerende spørgsmål i Kerteminde er diskussionen om et nyt rådhus. I maj 2016 blev et snævert flertal i byrådet, med stemmerne 13 mod 12, enige om, at der skulle bygges et nyt rådhus til erstatning for det eksisterende rådhus, der blev bygget i 1970'erne.
Argumenterne for at bygge et nyt 4000 kvadratmeter rådhus til omkring 80 millioner kroner var, at kommunen dermed kunne samle en række kommunale funktioner, og dermed spare penge på driften. På forhånd var Dansk Folkeparti imod byggeriet af et nyt rådhus, og spørgsmålet splittede Borgerlisten, der hidtil havde bakket op om det nye rådhus. Kort før den endelige afgørelse trak Borgerlisten støtten til det nye rådhus, men den beslutning var to af medlemmerne af Borgerlisten så uenige i, at de valgte at bryde med listen og sammen med Venstre og Socialdemokraterne stemme for byggeriet af et nyt rådhus.
Men flertallet for det nye rådhus holdt kun i fire måneder. Da budgettet for 2017 skulle behandles i september 2016 valgte socialdemokratiet at trække støtten til det nye rådhus, og i stedet sætte planerne på pause i to år. Begrundelsen var, at det ikke var rettidig omhu at bygge et nyt rådhus, samtidig med, at der var mørke økonomiske skyer over økonomien i Kerteminde. Beslutningen blev skubbet et par år, så det i stedet bliver det nye byråd, der skal tage stilling til det omdiskuterede rådhus. Dermed venter et forudsigeligt politisk slagsmål i det kommende byråd.
Hvem skal nu betale
En anden stor sag i Kerteminde har været diskussionen om den sluse, som skal sikre husejerne i Kerteminde By og ved Noret mod oversvømmelser i deres ejendomme. Slusen skal forhindre vandgennemstrømning i havneindløbet og dermed oversvømmelser af de lavereliggende dele af Kerteminde by. Diskussionen går kort og godt på, hvem der skal betale gildet for at undgå vand i kælderen. Er det fællesskabet og kommunekassen, der skal betale eller er det de enkelte husejere, der får gavn af, at de undgår oversvømmelser på deres ejendomme.
Hele sluseprojektet koster i omegnen af 40 millioner kroner, og efter at fonde, forsyningsselskaberne og kommunen lagt små 22 millioner kroner tilsammen, står husejerne til selv at skulle betale de resterende 18 millioner kroner. Den regning skal fordeles udfra en fordlingsnøgle, hvor man ser på ejendommens størrelse, hvad den bruges til og risikoen for oversvømmelse. Men den fordelingsnøgle er flere husejere uenige i.
De frygter for, at de ender med en stor regning, hvis byggeriet af slusen bliver dyrere end de forventede 43 millioner kroner. På et byrådsmøde i april valgte byrådet at slusen skal etableres. Byrådet forsøgte dog med beslutningen at imødekomme en del af kritikken ved at beslutte, at sagen skal i byrådet igen, hvis byggeriet bliver dyrere end forventet.
Mørke økonomiske skyer
Og så er der den konstant dårlige økonomi i den østfynske købstad. I gennem flere år har kommunen været igennem en række markante besparelser, men det seneste budget blæser nogle af de økonomisk mørke skyer væk, hvis det kan holdes. I midten af september stod et enigt byråd bag budgettet for 2018, og det er et budget der i balance, men som ifølge borgmesteren kræver stram styring.
I den nye budgetaftale er der blandt andet afsat 18 millioner kroner til vedligeholdelse af kommunale ejendomme i løbet af de næste fire år, ligesom der bliver givet et lille løft til både skoler og daginstitutioner, der har været hårdt ramt af besparelser i de seneste år.
Især har Kerteminde Kommune haft svært ved at styre udgifter på børne- og ungeområdet, men nu har byrådet valgt at løfte niveauet en smule og låse udgifterne fast de næste fire år.
De seneste år har kommunen også slanket administrationen og har blandt andet ryddet op i antallet af direktører, der er gået fra fem til tre. Samtidig er der også blevet skåret ned på antallet af chefer, hvor man er gået fra 14 til seks chefer.
På bundlinjen står, at kommunen over de næste fire år kan afdrage 100 millioner på gælden og samtidig putte 50 millioner kroner i kommunekassen, hvis budgettet og de økonomiske planer bliver holdt. Men ifølge borgmesteren kommer kommunen ikke sovende til det. Det kræver fokus og stram håndtering for at de mørke skyer forsvinder og økonomien ser lysere ud.