Hjemmerøvere fortsat fængslet

To unge mænd, som 4. januar begik hjemmerøveri mod en 87-årig mand i Årslev, fik mandag forlænget deres varetægtsfængsel med fire uger.

Mændene på 20 og 22 år bar masker, da de trængte ind hos den 87-årige i Bøgeparken i Årslev en søndag aften og truede med en softgun, mens de ledte efter værdier.

Det lykkedes den 87-årige at smutte fra dem og løbe over til en nabo, hvorefter røverne tog flugten.

Hjulpet af flere vidner havde politiet let ved at opspore de to røvere, som ville tage toget til Svendborg på Årslev station. 

Oversigt

    Oversigt