I det fynske folks tjeneste

Hobbyhimlen: Kom indenfor hos Beto-manden

03:11

Video: Ken Petersen

Et af de steder, hvor hobby-folket går hen, når de mangler noget til samlingen, er hos Beto Hobby i Odense. Forretningen har eksisteret i 70 år, og udvalget er stort set det samme, som det altid har været.

På Søndre Boulevard i Odense ligger en lille butik med navnet Beto Hobby. Indenfor kan man lige akkurat klemme sig rundt mellem SCX og SCALEXTRIC racerbaner og Märklin tog. I loftet dingler tilbehør og dimsedutter til tog og dampmaskiner.

- Når man bygger og samler, så er man fuldstædig koblet af. Man er i en hel anden verden. 

Peter Hede, Ejer af Beto Hobby i Odense

Ved kassen står ejeren, Peter Hede.

Hvad sælger mest i din butik?

- Det er typisk modeljernbaner. Der er jo rigtig mange, der arbejder med den hobby. Men vi mangler desværre helt unge mennesker. 

- Unge mennesker - jamen jeg tror, det hedder iPad og deslige i dag, så de har desværre ikke så meget interesse i det her, fortæller Peter Hede.

Læs også Hobby: Torben fletter smykker af hår: - I starten var det lidt ulækkert

- Vi har skam også piger, der har den hobby her. Men ellers er det mænd fra sidst i 30'erne helt op i 90'erne.

Man kobler af
Peter Hede nørkler selv i sin fritid. 

- Når man bygger og samler, så er man fuldstædig koblet af. Man er i en hel anden verden. 

Men hobbyen er ikke nødvendigvis arvelig. Peter Hede fortæller, at barnebarnet Oscar på to år fik en iPad af sine forældre.

- Den kostede 3.500 kroner - det var lidt rystende for mig. 

Det kan du ikke konkurrere med, når du står her med modeltog og samlesæt?

- Nej, det kan jeg ikke. Men Oscar fik selv et lille modeltog, men det gik desværre sådan, at han fandt ud af, at skinnerne kunne samles og bruges til et sværd til det her Ninja og hvad det nu hedder - det der halløj der - og det gik lidt ud over lille Freja - hans lillesøster. 

02:51

Sten Riis er et vedholdende hobbymenneske. Hans passion er modeltog af mærket Märklin. Og dem begyndte han at samle på, da han var seks år gammel. Han køber dem i øvrigt ofte hos Peter Hede.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip