I det fynske folks tjeneste

Tonen i det offentlige rum: Hvordan løser vi den hårde tone?

Den kommende uge sætter TV 2 og TV 2’s regioner fokus på tonen i det offentlig rum. Tre fynske politikere giver deres bud på, hvor vi kan starte.

01:35

Tre fynske politikere giver deres bud på, hvor vi kan starte.

Hvad er den rigtige løsning på tonen i det offentlige rum?

En megafon-undersøgelse foretaget for TV 2 viser, at 74 procent af fynboerne er helt eller overvejende enig i, at tonen mellem folk i det offentlige rum generelt er grovere i dag end for ti år siden. 

For tiden udspiller der sig blandt andet en kamp imellem en borger og Kerteminde Kommune.

Mesterbokseren Yvonne Bæk Rasmussen skrev et opslag på Facebook, som Kerteminde Kommune ikke mente, var i tråd med, hvad der er rimeligt at skrive på nettet. Kommunen endte med at politianmelde borgeren, som efterfølgende også anmeldte kommunen til politiet. Den sag kan du læse mere om i linket herunder.
 

 

 

Men hvorfor er tonen blevet så hård? 

 

Men hvad kan man så gøre, som politiker for, at tonen i det offentlige rum bliver bedre for både borgere, politikere og kommunale medarbejdere? Det har TV 2/Fyn talt med tre fynske politikere om.

 

Taler du pænt?

Den kommende uge sætter TV 2 og TV 2’s regioner fokus på tonen i det offentlig rum.

 

En megafon-undersøgelse fortaget for TV 2 og offentliggjort mandag, viser at 76 procent af danskerne og 74 procent af fynboerne er helt enig eller overvejende enig i, at tonen mellem folk i det offentlige rum generelt er grovere i dag end for ti år siden.

 

I alt har 3030 svaret i undersøgelsen.

Se mere

 

Johannes Lundsfryd Jensen (S), der er borgmester i Middelfart Kommune, peger på vigtigheden i vores fællesskaber:

- Når man ikke forstår hinandens baggrunde eller hinandens motiver, og ikke har nogen fælles oplevelser, så underminerer det også vores forståelse for hinanden. Eller sagt på en positiv måde, at der hvor man har stærke fællesskaber, der tror jeg, man oplever meget færre konflikter end de steder, hvor man sidder hver for sig. Så det er ekstremt væsentligt som samfund hele tiden at tænke, hvordan kan det her understøtte fællesskaber, fordi de er med til at øge vores forståelse for hinanden og respekt for hinanden, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg Kommune, mener, at en af grundene kan findes i de sociale medier:

Det handler om, at vi er meget på de sociale medier. Der kan man på tastaturet sidde og skændes med andre, eller hælde galde over andre. Der sker noget andet, når man på normalvis mødes ansigt til ansigt. Jo mere uenige man er med hinanden, jo større respekt skal man have for den anden, i min verden, siger Kenneth Muhs.

 

Men hvad gør man så for at holde den gode tone?

 

I byrådet i Middelfart Kommune, har de lavet etiske spilleregler for, hvordan de skal tale med hinanden og arbejder med, hvordan de skal forebygge konflikter. På jobcenteret har de blandt andet uddannet deres medarbejdere i, hvordan de skal håndtere en konflikt. 

- Meget af det (den hårde tone, red.) handler om adfærd. Jeg tror, vi skal arbejde med strukturerne bag ved. Hvordan taler vi ordentligt til hinanden? Det bedste sted at starte, er hos en selv, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

I Nyborg Kommune har de en borgerrådgiver, som hjælper borgerne med at ventilere overfor politikere. Borgerne kan også bruge borgerrådgiveren til at snakke om politiske tiltag, og borgerrådgiveren sidder med til byrådsmøderne. Den funktion er de ved at kigge på for, at brede den ud til flere medarbejdere, siger Kenneth Muhs. 

- Jeg tror, at vi skal starte tidligt. Hvis unge vokser op med og ser den debatkultur, der er nu, kan man jo frygte, at det bliver en normal, som man accepterer, siger Kenneth Muhs.

Og tonen på eksempelvis Facebook kan også godt blive hård for politikeren Johannes Lundsfryd Jensen, men han har endnu ikke meldt nogen til politiet.

- Jeg ser meget på, hvad det er for et menneske, jeg kommunikerer med. Det kan lige så meget være et råb om hjælp, som det kan være en trussel. Men det er klart, at der også er en grænse for, hvor meget man skal finde sig i, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Regeringen skærpede tidligere på året straffen for chikane og trusler, og det mener Kenneth Muhs er en god idé. 

- Det fjerner nok ikke den hårde tone alene, men jeg synes det er fornuftigt, at det skal have en konsekvens. Det som undersøgelserne peger på, at der er en hård tone, det betyder jo ikke, at man skal tåle mere, det er ikke rimeligt. Man skal jo som på enhver anden arbejdsplads kunne gå på arbejde uden, at der er risiko for, at man eksempelvis bliver truet, siger Kenneth Muhs.

 

Tilbage til den gode gammeldags opdragelse

 

Den fynske folketingspolitiker Mai Mercado (K) er ligesom de to fynske borgmestre godt klar over, at tonen er blevet hårdere og ærger sig over udviklingen.

Ligesom Kenneth Muhs er hun nervøs for, om debatkulturen er en, som unge tager til sig.

Det er jo på en trist baggrund, at vi bliver nødt til at fremsætte et lovforslag, som skærper straffen for chikane og trusler. Det er fordi, at omfanget er stigende, og det (stramningen af loven, red.) er jo politikernes måde at sige stop på. Men det er en ærgerlig udvikling. Det absolut letteste, er, at drøfte diskussionen derhjemme. Hvordan taler man til hinanden, hvordan taler man til klasselæreren og til andre funktioner, som man støder på i det danske samfund. Hvis man sidder og er ti år gammel, og oplever at ens far skældte en buschauffør ud, så er det klart, så sætter det sig, siger Mai Mercado.

- Jeg tror i virkeligheden, at vi skal tilbage til den gode gammeldags opdragelse. At man tænker over, hvordan vi behandler hinanden. At vi lærer vores børn, at man skal behandle hinanden ordentligt. Både når man sidder bag en skærm, men også når man møder andre ude i det fri, siger Mai Mercado.