En 27-årig kvinde og en 29-årig mand brød onsdag ved 18.30-tiden ind i en bolig på Grøndalsvej i Skibhuskvarteret i Odense.
Men beboeren kom hjem, mens de var der.
Manden stak af, men beboeren holdt kvinden tilbage.
Det førte til nogen puffen og skubben, hvilket betyder, at kvinden kan sigtes for røveri, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Lars Fredensborg.
Hendes kæreste og medgerningsmand blev anholdt torsdag morgen.