I det fynske folks tjeneste

Info-skilte skal lokke folk væk fra Vindegade

Den snoede vej i Odense midtby er blevet stærkt trafikeret efter lukningen af Thomas B. Thriges Gade. Nu skal billisterne ledes andre steder hen.

02:54

03:19

02:36

1 af 6

Busser, biler, cykler og fodgængere - og rigtig mange af dem. Tæt mellem hinanden.

Det er blevet hverdagen i Vindegade i Odense efter Thomas B. Thriges Gade blev lukket for snart tre uger siden.

- Den er rimelig kaotisk. Særligt om eftermiddagen. Der er rigtig meget trafik, om man kan ikke komme over på den anden side som fodgænger. Man skal hoppe mellem bilerne, siger Marianne Liedicke til TV 2/Fyn. Hun indehaver af Salon Klippetræet i Vindegade. Herfra har hun direkte udsigt til trafikken.

Der ER et problem

Odense Kommune erkender, at der er for meget trafik på vejen. Et problem der meget gerne skal løses inden sommerferien slutter, og trafikmængden stiger voldsomt.

- Vi vil meget gerne have, at de trafikanter, der ikke har et ærinde i Vindegade, Grønnegade og Klostervejs-området, benytter de tre andre ringgader, vi har oprettet til formålet. Nemlig af Østre Stationsvej, Vestre Stationsvej og Tolbodgade, siger afdelingschef Henrik Lumholdt.

Derfor skal der nu laves kampagner, så de hårde trafikanter vælger andre veje.

- I morgen sætter vi skilte op, hvor vi siger til billisterne: Er du træt af at sidde i kø her, så tag Stationsvejene. For ligesom at give et hint om, at der er andre veje, der kan benyttes, forklarer Henrik Lumholdt.

Der vil desuden blive kampagner frem mod skolestart, ligesom der om et par måneder skal laves trafiktællinger på de berørte veje.