I det fynske folks tjeneste

Jan Boye fik 30.000 stemmer

[b]Odense:[/b] Jan Boye blev valgets helt store stemmesluger i Odense med 29.565 personlige stemmer. Det er næsten lige så mange som Anker Boye fik i 2001, hvor han fik knapt 36.000. Anker Boye har til gengæld fået halveret sit personlige stemmetal. 

Jan Boye blev valgets helt store vinder

Optællingen af de personlige stemmer i Odense understreger, at Anker Boye har lidt et stort personligt nederlag ved valget. Han opnåede kun 18.484 personlige stemmer.

Jan Boye står til gengæld urørligt. Han har personligt fået fire ud af fem stemmer på De Konservative.

Faktisk er en tredjedel af alle stemmer i Odense afgivet til Jan Boye personligt.

Også SFeren Stina Willumsen fik et flot valg med 4.603 stemmer og Per Berga Rasmussen fik 3.542 stemmer.