I det fynske folks tjeneste

Kapeller kan ikke holde lig kolde

Varmen giver mange problemer. Nu har bedemændene også fået deres hyr med den stegende sol. Varmen gør det umuligt at opbevare kisterne køligt i kapellerne.

Kapellerne er for varme. De døde går for hurtigt i forrådnelse.

Specielt i de små sogne har de problemer. De har ikke råd til at få installeret køleanlæg i deres kapeller.

1 af 2

Lugtgener

Det er kun de kapeller, der har installeret køleanlæg, der kan holde kisterne kølige i de op til otte dage, som loven tillader. Alle andre kapeller er stort set ubrugelige, fordi de døde begynder at lugte efter ganske kort tid. Det skriver Kristeligt Dagblad fredag.

- Det er et kæmpeproblem. I mit område har jeg ingen kirkekapeller med køl, og det er nødvendigt i en sommer som denne, fortæller Lars Askholm, der ejer Broby Begravelsesforretning på Fyn, og som er landsformand for danske bedemænd.

Isposer i kisten

Lars Askholm løser problemet med at leje køleanlæg, som kan køle kapellet ned og i helt særlige tilfælde åbner han kisten og putter isposer ned i, hvilket selvfølgelig kun sker med familiens tilladelse.