Katastrofeøvelse på Storebælt

Søndag nat sker der en stor katastrofe i tunnelen under Storebælt og politi og brandvæsen fra både Sjælland og Fyn vil blive sat ind for at hjælpe de 500 tilskadekomne.

Men bare rolig - katastrofen varer kun en time og er en øvelse, der finder sted i præcis den time, hvor urene bliver sat tilbage til vintertid. Denne time findes nemlig ikke i DSBs køreplaner og derfor vil al togtrafik over Storebælt alligevel stå stille, og det giver perfekte betingelser for at gennemføre den storstilede øvelse.

Formålet med øvelsen er at teste samarbejdet mellem de forskellige enheder inden for beredskabet og mellem sygeplejersker og læger i den præhospitale indsats. De 500 figuranter i øvelsen vil blive behandlet på et opsat felthospital i Korsør.

Oversigt

    Oversigt