I det fynske folks tjeneste

Kerteminde slipper for atomaffald

En række kommuner, heriblandt Kerteminde, blev i 2011 udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot. Ingen af dem ville dog have affaldet.

Regeringen og samtlige partier i Folketinget er enige om fremtiden for Danmarks radioaktive affald. Det skal fortsat oplagres på Risø.

Regeringen og Folketingets partier er enige om, at Danmarks atomaffald fortsat oplagres på Risø nord for Roskilde indtil senest 2073. Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det radioaktive affald skal oplagres på Risø indtil senest 2073, hvor et dybtliggende slutdepot skal kunne tages i brug.

Forskningsstation på Risø har eksisteret siden 1957. Risø-anlæggene blev taget i brug for at udforske atomenergiens muligheder.

Men i 1985 besluttede Folketinget, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning. I 2000 blev det sidste anlæg på Risø taget ud af drift.

Ministeriet oplyser, at faciliteterne på Risø skal opgraderes. Desuden vil mulighederne for at eksportere det mest radioaktive affald fortsat blive afsøgt. 

Læs også Atomaffald: Kommunerne kæmper for en alternativ løsning

Striden om det danske atomaffald

Her er fakta og en tidslinje over striden om det danske atomaffald:
 
 * Atomaffaldet på Risø består af 5000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald samt 233 kilo bestrålede brændselsstave.
 * Der er tre muligheder for en løsning: 1) Etablering af et dansk slutdepot, 2) Eksport af alt affald til udlandet, 3) Etablering af et midlertidigt affaldslager i Danmark.
 * Foruden de store mængder af lav- og mellemradioaktivt atomaffald skal der findes en løsning på, hvordan man slipper af med 233 kilo højradioaktivt affald, som er den farligste del af affaldet fra Risø. Affaldet består primært af brugte brændselsstave.
 * 1957-1964: Risø-anlæggene tages i brug for at udforske atomenergiens muligheder.
 * 1985: Folketinget beslutter, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning.
 * 2000: Det sidste anlæg på Risø tages ud af drift.
 * 2003: Folketinget beslutter, at atomaffaldet Risø skal ryddes inden 2023, og man vil undersøge muligheden for, at affaldet forsegles i et lager 30 til 100 meter under jorden.
 * 2011: En række kommuner bliver udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot. Det handler om Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Ingen af dem vil have affaldet, og flere borgerorganisationer protesterer.
 * 2017: Regeringen foreslår at oplagre affaldet på Risø i op til yderligere 30 til 50 år for at få tid til at undersøge muligheden for at lave et slutdepot 500 meter under jorden.
 * 2018: Folketingets partier bliver enige om fremtiden for Danmarks atomaffald. Det skal fortsat oplagres på Risø indtil senest 2073.
 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er glad for, at der er bred politisk enighed om emnet.

- Denne sag kalder på saglighed, omhu og grundighed, og det har drøftelserne båret præg af, siger Søren Pind i en pressemeddelelse.

- Nu kan vi komme i gang med at opgradere faciliteterne på Risø, så sikkerheden omkring det radioaktive affald er i orden, mens der bliver foretaget yderligere undersøgelser i årene fremover, siger han.

Regeringens forslag indebærer en opgradering af Dansk Dekommissionerings lagerfaciliteter på Risø. Den vil sørge for, at "oplagringen af det radioaktive affald også i fremtiden sker under betryggende forhold og tager hensyn til højvandesikring, klimastyring og øget affaldsvolumen i takt med, at anlæggene på Risø afvikles".

Borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen (S), har tidligere ytret sig yderst kritisk over for løsningen.

- Selvfølgelig er det godt, at der sker noget.

- Men det er jo bare at lave en lappeløsning for så at skyde den endelige, ansvarlige og permanente beslutning til et gevaldigt hjørnespark i 30 til 50 år, sagde hun i september sidste år, da regeringen luftede sine tanker.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, mener dog, at Folketinget gør det rigtige.

- Det her skidt bør selvfølgelig aldrig nogen sinde graves ned. International ret gør dog, at det ifølge regeringen er nødvendigt at indskrive et slutdepot i aftalen, men jeg tror ikke, det bliver nødvendigt at grave affaldet ned om 50-60 år.

- Jeg tror på, at vi er klogere til den tid og har fundet nye løsninger. Jeg synes, vi nu skal sikre Risø bedre, og så kan det fungere som informationscenter og en påmindelse til os alle om fortidens synder, siger Pia Olsen Dyhr i pressemeddelelsen.

Enhedslistens Eva Flyvholm mener, at forslaget følger den løsning, som miljøorganisationer har peget på.

Ved du noget? Så send os et tip